Vedr. cannabis produkter.
Pr. 1. januar 2018 er der indgået en politisk aftale om etablering af en forsøgsordning, hvor læger kan udskrive cannabisprodukter til medicinsk brug.
Forsøgsordningen skal fungere fra 2018 og forløbe over 4 år.

Lægehuset i Bellinge finder ikke, at der aktuelt er fagligt belæg for på det nuværende vidensgrundlag at kunne udskrive recepter på cannabis.
Denne holdning støttes af Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Du bør derfor ikke forvente at få cannabis ordineret hos os.